Anne Sophie Okkels

Kære alle !  

Der er i dag en artikel på europamester.dk, hvor der stilles spørgsmålstegn ved, om AS har været spilleberettiget for Brabrand i de kampe, hun har spillet i efteråret.  

Sagens kærne er, at man for at være berettiget til at låne en U23 spiller fra en kontraktklub (SK Århus i denne situation) skal være godkendt af DHF som kontraktklub. Samtidig skal udlånsaftalen ligeledes være godkendt af DHF.  

Dette har vi i Brabrand IF Håndbold selvfølgelig været opmærksom på inden vi indgik i konstruktionen sammen med SK Århus.  

Brabrand IF Håndbold er pr. 18. september 2008 godkendt af DHF til at drive kontrakthåndbold (selv om vi ikke har spillere på kontrakt). Udlånsaftalen for AS er ligeledes pr. 19. september 2008 godkendt af DHF.  

Så AS har ikke spillet ulovligt for Brabrand. I Brabrand IF Håndbold vil vi selvfølgelig ikke gøre noget så dumt, som at spille med en ulovlig spiller.  

Niels Bollesen Formand