Tidligere kasserer Torsten Nielsen er død
6/4-2009 At tillægge Torsten æren for at håndboldafdelingens økonomi blev holdt på ret køl i denne periode er nok at tage munden fuld. Men fakta er, at Torsten på sin helt egen facon, sørgede for at udgifterne aldrig blev større end indtægterne, til både spillere, trænere og lederes store respekt. Foruden sit store arbejde i håndboldafdelingen, var Torsten Nielsen også en af drivkræfterne i opstarten af Den Ny Brabrand-Hal, hvor han med hård hånd styrede økonomien i perioden 1994 til 1999. Torstens umiskendelige accent afslørede at han var født og opvokset på Bornholm. Han stoppede sit virke i Håndboldafdelingen da han, sammen med sin kone, Jonna, flyttede tilbage til Bornholm for ca. 10 år siden. Torsten blev kun 65 år gammel.
Æret være hans minde |