Nyhedsbulletin'er
1999-2000:
Kan du følge
med ? - se videoklip her HVOR hurtigt Brabrand spiller !
|
7/5-2000:
HK Roar - Brabrand 23 - 28
Roar er slået for anden og sidste gang !!!
Det bliver en dejlig sommerferie i år - Brabrands ligadamer spiller i Ligaen næste
sæson igen.
Det bliver spændende at følge dem, og se de nye spillere - som f.eks Line Daugaard.
Der skal nævnes et par af de ekstra hårde skalpe der blev taget undervejs i denne
sæson:
FIF blev slået 28-25 på deres hjemmebane. Randers blev slået 28-23, Kolding med 20-19,
og endelig blev det uafgjort 24-24 på udebane mod GOG, vel at mærke EFTER deres succes
med hollandske forstærkninger.
Virkelig flot piger - Stort tillykke !!!
|
30/4-2000:
Brabrand - HK Roar 32 - 23
Roar kunne ikke stille meget op. En forsigtig start der var meget lige, men derefter trak
Brabrand fra. Ved pausen var vi foran 15-12. Roar havde slet ikke bevægelse nok i sit
spil, og det var for let for både Anita og Rikke at nappe mange af Roars skud på mål.
Samtidig havde Roar faktisk ikke noget kontraspil. Og vores piger havde let ved at sno sig
rundt om Roar i angrebet. Så efter pausen var føringen snart på 10 mål - og så blev
der skiftet en del spillere ind. Som det nemt sker ved en stor føring, kneb det dog med
koncentrationen i sidste halvdel af 2' halvleg, og der blev brændt en del muligheder.
Sejren kunne nemt ha' været større !
Men en dejlig sikker sejr !!!
Og Stine Frank var på banen igen - til
publikums store jubel. Godt at se.
Se billeder her : 1 2 3 4 5 6 7 8 9
|
24/4-2000:
Aalborg HS - Brabrand 20 - 23
Så er Aalborg slået, efter to sejre over dem. JuHu!
Det var dog ikke nogen go' kamp fra Brabrands side; fører 11-7 ved pausen, og er foran
14-7 inde i 2' halvleg, men kommer bagud 18-19. For dårligt spil ! Så viser
niveauforskellen sig, og kampen vindes trods alt 23-20.
Barbara Spreiter blev topscorer med 5 mål, og Anne Jensen med 4.
Både Rikke og Anita stod godt i målet.
På Søndag er det Roar der står for tur.
Brabrand skal spille næste kamp søndag
den 30/4 kl. 19, mod HK Roar, i Brabrand Hallen. |
16/4-2000:
Brabrand - Aalborg HS 34 - 21
Tæsk! - Simpelthen.
Aalborg fulgte godt med i starten af kampen, hvor brabrand ikke fik lukket af for dem. Men
hen mod slutningen af 1'ste halvleg begyndte vi at ta' fra. 15-10 ved pausen. Så var der
ellers bare fuld skrald på i 2' halvleg, og Aalborg blev udklasseret. Ikke mindst på
grund af Anita Christiansen - der stod på mål til UG+. Hende kunne de næsten ikke
passere !!!
Alle spillede okay, og det ser godt ud med henblik på returkampen næste mandag den 24/4
kl. 16 i KFUM hallen i Aalborg.
Se billeder fra kampen her: 1 2 3 4 5 6 7 8 |
2/4-2000:
Skovbakken - Brabrand 34 - 21
Den sidste kamp i hovedturneringen, og
Brabrand passede godt på sine spillere. Dem der havde små- skader holdt pause, og de
øvrige måtte "slide" sig igennem hele kampen mod Skovbakken. Skovbakkens
forsvar var stærkt, og til trods for en rimelig god start, måtte vi se Skovbakken tage
afstand. Ikke mindst på grund af effektive kontraangreb. Men alligevel var det som om det
var en god kamp for os. Ingen kom til skade, og der var et par lækre detaljer. kampens
resultat havde ingen betydning for Brabrand.
Nu gælder det den 16/4 kl. 15:00 i
Brabrand hallen, den første op/nedrykningskamp mod Aalborg HS.
Se video: P. vip Anne |
29/3-2000:
Brabrand - Ikast 25 - 26
Et særdeles hæderligt nederlag ! Og tæt
på uafgjort. Efter en rimelig forsigtig start fra begge sider, tog Ikast pludselig
afstand og kom foran med 5 mål. Men Anita Christiansen præsterede igen en stribe
pragtredninger - og pigerne kom op på 12-14 ved pausen. Malene Poulsen var godt
spillende. I anden halvleg var Ikast foran med 4 mål en overgang, men igen tog Brabrand
fat. Det var godt forsvarsspil, der var nøglen til resultatet. Vibeke Nesse blev
mandsopdækket en overgang, og såvel forsvar som målvogtere havde stor succes. I
angrebet var Barbara Spreiter stærkt spillende, hele kampen igennem. Og i 2'en halvleg
var det osse Mette Melgaard, der med et par meget vigtige scoringer fra stregen - var
medvirkende til at Brabrand kom op på uafgjort 25-25. Desværre var nerverne ikke helt
til at klare de sidste angreb, så istedet var det Ikast der (nok osse retfærdigt) fik
sat det sidste mål ind til 26-25. Men et flot resultat !
Se billeder her: 1 2 3 |
26/3-2000:
Brabrand - DHG Odense 28 - 17
Den lange pause skulle lige rystes af pigerne ! Angrebsspillet fungerede overhovedet ikke
i starten af kampen - og det var en lang og målløs start, med skud på stolperne igen og
igen. DHG var faktisk foran, og holdt til 8 - 8. Så tog Brabrand lidt afstand, ikke
mindst på grund af Anita Christiansen, der stod fremragende - og da osse blev kåret til
kampens bedste spiller. Desværre kom Mette Schou slemt til skade under et angreb - hendes
korsbånd gik sig en tur, og sæsonen er slut for Mette. Pøj-pøj med det ! I 2'en
halvleg var pigerne klar - og tog fra. Ikke mindst i kontraspillet fik de vist hvad de
kunne, og sejren blev så stor, at det af og til kneb med koncentrationen i forsvaret i
den sidste del af kampen. En "pligtsejr" - men det kneb gevaldigt i starten.
Se billeder her: 1
2 3 4 5 6 7
Onsdag den 29/3 er det så Brabrand -
Ikast. Kom og gi' pigerne en hånd !
Der kan Trine Jensen og Line Daugaard og Mette Lejsgaard jo så se deres fremtidige
klubber i øjnene. |
16/3-2000:
Line Daugaard
til Brabrand.
Dameligapigerne har pause indtil næste kamp, der spilles den 26/3 mod DHG.
Husk at kampen spilles først klokken 17:30 |
5/3-2000:
Viborg - Brabrand 35 - 18
For stor respekt for Viborg, og specielt Heidi Tjugum - gjorde at det blev et meget stort
nederlag, med masser af skud på stolperne, og simple fejl.
De var for stærke - dog ikke så meget som cifrene antyder. Men respekten gjorde at
Brabrand slet ikke kom igennem - og Viborg fik mange kontramål på den konto.
Topscorere for BIF blev Anne Jensen og Barbara Spreiter med hver 4 mål, og for Viborg
Christina Roslyng med 9.
Se billeder fra Viborg her: 1 2 3 4 5 6 7 8
Dagens højdepunkt i Viborg:
Deres horn går amok ! Klik her...
Anne undrer sig !
|
28/2-2000:
Status i Damehåndboldligaen dags dato:
FIF ligger i spidsen, foran Ikast og Viborg. Og husk -
Brabrand har før slået FIF på deres hjemmebane 28 - 25. "Sådan" piger ! |
27/2-2000:
GOG - BIF 24-24 Flot præstation !
Barbara Spreiter og Anne Jensen var flyvende, 7 og 5 mål. Også Christina Kørup satte
go'e langskud ind på Gitte Sunesen - der blev skiftet ud efter halvlegen.
Men det var forsvarsspillet der var nøglen til det flotte resultat. Christina og Mette
Melgaard fik totalt detroniseret Olga Assink, som dermed slet ikke kom igennem med hendes
normalt mange scoringer.
Elin Møller holdt hovedet koldt, og scorede de to vigtige sidste mål på straffe.
Virkelig godt spillet af alle, en holdpræstation. |
23/2-2000:
Brabrand - Esbjerg 18-18.
En meget sløv start fra begge sider, resulterede i en målfattig 1' halvleg. Brabrand
begyndte at finde takterne, og kunne gå til pausen med en føring. Den blev langsomt sat
over styr i 2' halvleg - især fordi de fleste skud på mål, faktisk ramte målet - på
rammen ! Pokkers uheldige afslutninger. Esbjerg var derved foran med 2 mål, få minutter
før tid. Pigerne gav ikke op - og det lykkedes at udligne til 18 - 18, og havde kampen
varet 3 sek. længere, var den endt 19 - 18, idet Esbjergs mål var tomt !
Trine Jensen blev topscorer med 6 mål.
Godt at se Mette Melgaard på banen igen, selvom det ikke rigtig lykkedes med
stregindspilningerne i dag.
Se billeder fra kampen her: 1 2 3 4 5 |
9/2-2000:
Kolding - Brabrand 32-19.
Noget rigtig skidt !!! |
6/2-2000:
BIF - FIF 25-34.
Brabrand kom godt fra start - specielt Anne Jensen havde et par pragtmål fra fløjen.
Derefter gik angrebsspillet i stå, mod FIF's nu velfungerende forsvar. Og vores
kontramuligheder blev på det skammeligste misbrugt.
Een spiller var på toppen: Rikke Nikolaisen på mål. Hun sørgede med den ene redning
efter den anden, for at BIF holdt fast. Men mod slutningen af kampen var selv ikke det
nok, og FIF trak fra. Selv mandsopdækning af Camilla Andersen kunne ikke hindre hende i
at score 10 mål ! / PF
BIF - FIF 25-34 Se: 1 2 3 |
30/1-2000:
Brabrand - Frederikshavn 22-28.
En rimelig god start på kampen - og Brabrand var foran. Men for dårligt angreb, og for
dårligt forsvar vendte kampen - ingen undskyldninger. Frederikshavn spillede ikke
specielt godt - men det gjorde vi bestemt heller ikke.
Brabrand - FFI
|
23/1-2000:
Randers HK - Brabrand IF 27-21.
Som det vanligt sker på hjemmebane, kom Randers bedst fra start, og det forspring blev
ikke hentet igen. Efterhånden fik pigerne spillet sig godt op, specielt
forsvar/målvogter - men desværre var afslutningerne og kontraspillet ikke godt nok.
Randers's lille Laura Danielsen snoede sig igennem vores forsvar. Det er svært at
undvære Mette Melgaard...
knap 1200 tilskuere - det er mange !
Se billeder fra kampen her: 1 2 3 4
|
16/1-2000:
Horsens var for stærke - og vandt 26-18. Brabrand fik en dårlig start, og kom bagud med
4-5 mål, hvilket skulle vise sig katastrofalt. For de gav ikke op på noget tidspunkt,
selvom det blev vanskeligt med motivationen - men det var ikke muligt at hente, slet ikke
taget i betragtning at spillet sjældent fungerede i angreb/afslutninger. Horsens spillede
meget hårdt fysisk - det gav lidt skrammer. |
12/1-2000:
GOG besejret med 27-20, efter en kamp med fremragende målvogter og forsvarsspil - og med
Christina Kørup som den helt suveræne afslutter med ialt 11 mål !
Søndag venter Horsens på hjemmebane - een af de svære modstandere for Brabrand.
Elin møller er i Atlanta, USA - så der bliver ændret på opstillingen.
Tag ned til Horsens kl. 15 i Parkhallen og gi' en hånd med for vores piger !!! |
8/1-2000:
Brabrand slog DHG 30-20, og er dermed stadig foran Esbjerg. |
20/12-99:
Velkommen ind i år 2000 !
Her mellem jul og nytår har ligapigerne været afsted til Leipzig, og børne og
ungdomsholdene har været til Thy Cup. Se hvordan det er gået her.
I starten af Januar er håndboldligaturneringen i fuld gang igen - og der arrangeres en
bustur
til de to første udekampe. |
2/1-2000:
Thy Cup - Børne og ungdomshold |
20/12-99:
Trine Jensen
spiller næste sæson for Ikast/Bording, hvor hun får Lars Friis-Hansen som træner - som
hun kender særdeles godt fra U-landsholdet.
"Det er jo en udfordring uden lige. Desuden er Ikast Klubben for mig, og det
eneste sted jeg kunne tænke mig at spille ud over i Brabrand" (Jyllandsposten) |
17/12-99:
Så er der mulighed for at komme med ud og se Ligahåndbold i Esbjerg og Odense ! Pigerne
skal spille mod Esbjerg og DHG henholdsvis den 5/1 og 8/1-2000 |
22/11-99:
Danmarks Bronze U-Landshold spiller deres sidste kamp mod Skovbakken lørdag den 27/11
Brabrand har 4 spillere med ! |
4/11-99:
Brabrands 1' piger spiller træningskamp mod Skovbakken søndag den 7/11 |
3/11-99:
Brabrands piger slog Kolding, i en særdeles spændende kamp, omend ikke særlig
velspillet. 9 sek. før tid, stillingen 20-19 til Brabrand, og Kolding har frikast -
direkte mod mål. Blokaden og Anita klarer det afgørende skud - og julepausen er sikret.
20-19 til Brabrand. Endnu en sejr over et tophold !
|
1/11-99:
Pige Puslingene fører deres pulje med en score på 112-37, sådan ! |