Drengelilleput

15/4 Lilleputdrengene to sekunder fra finalen i Humlebi Cup

11 forbavsende friske lilleputdrenge stod klar lørdag morgen 07.25 på Brabrand-Hallens parkeringsplads. To dages stævne i Humlebi Cup i hallerne omkring Give skulle markere afslutningen på lilleputsæsonen 2007/2008. En sæson, der har ført spillerne fra at være usikre på stort set alt, hvad der foregår på en stor håndboldbane til at blive et håndboldhold, hvor spillet begynder at flyde, hvor forsvaret det meste af tiden tackler, så det synger, og hvor – vigtigst af alt – kammeratskabet, energien og humøret er helt i top.

Efter en køretur på en times tid lagde vi ud med turneringens eneste nederlag. Det kom i den første kamp mod Skt. Klemens, hvor en stor målmand årgang 96 med på dispensation bare tog det hele, så kampen blev tabt 11-2. Vi lærte, at man også skal passe godt på stregspilleren, der gang på gang blev spillet fri.

Oprejsningen kom allerede i den anden kamp mod Bagenkop, der fuldstændig stivnede mod vores offensive forsvar, der var hurtig til at opfange boldene og løbe kontra. 17-2 lød sejren på. Det havde vi aldrig prøvet før.

Den sidste kamp mod Skibet skulle afgøre, om vi gik videre til finalerunden. Kampen blev en gyser, der endte knebent 5-4 til Brabrand, og sejrsråbet kunne gjalde igen.

Ind imellem kampene var Mathias’ forældre klar med boller og Martin Kristensens mor leverede kagen. Det var nok så vigtigt. Tak for det.

Rigtig mange forældre var kørt med for at kigge på drengene. De kørte os derefter til Elkjærskolen, hvor vi skulle overnatte og spille finalerunde næste dag. Her var også en række af Brabrands pigehold indkvarteret, og ifølge deres ledere glædede pigerne sig til, at drengene kom. Efter at have pakket ud tog vi videre til Billund Svømmehal, hvor vi i to timer sprang fra en- og tremetervippe, kørte i vandrutsjebane og legede i varmtvandsbassinet.

Lørdag aften blev det store diskotek i en anden hal droppet efter opfordring fra pigeholdet. Alligevel fik nogen af drengene sat hår – Nikolaj var rigtig god til at style kammeraterne. Aftenen blev i stedet tilbragt i den lækre hal på Elkjærskolen, hvor vi boede, med fodboldkamp drengene mod pigerne. En kamp, der varede i mere end to timer, og hvor drengene lærte, at også piger kan tage godt fat. Girlpower er meget mere end Spice Girls.

Et par af drengene kom i løbet af aftenen ned til lederne og fik varm the, som lederne på pigeholdet organiserede – i det hele taget var der rigtig godt styr på pigeholdenes sociale aktiviteter. Det lover godt for fremtidens fælles stævner.

Aftenen sluttede af med en halv times tid ved computerne og bordfodbold, hvor chef de mission, Nikolajs far, Michael, først fik store bank af træner Klaus og dernæst målmand Frederik.

Derefter var det i seng. Og da pigelilleputs træner Lars gik ind i klasseværelset og sagde, at dem, der ikke var stille, kom ud og sove med ham, blev der fuldstændig ro. Kun en enkelt spiller savnede for en stund sin mor (ja, det er altså aldrig faren) og lagde sig ind på en sofa hos Michael.

Vi var heldige, at næste dags kampe skulle spilles i skolens hal. Så træneren satsede på at kunne sove længe til kl. 07.30. Dumt. Da vækkeuret ringede, havde vi både pakket og spist morgenmad. Drengene ville tidligt i gang.

Opbakningen til spillerne var igen stor. Mange forældre dukkede igen op, og Tobias, som have måttet melde sig syg inden turen, kørte også den lange tur for at støtte kammeraterne. Skønt.

Den første kamp skulle afgøre, om vi kunne komme i finalen. Næsby havde vundet deres tre puljekampe stort, og træneren troede på forhånd ikke meget på en sejr. De fleste af Næsbys drenge var et par hoveder større og noget bredere end vores. Men med Frederik som en stærk målmand og et rigtigt godt forsvar som fundamentet førte vi 4-1 midt i anden halvleg. Desværre havde også Næsby en god målmand, og fynboerne kom tilbage i kampen. Halvandet minut før tid reducerede de til 4-5 på et helt forkert dømt straffekast. 10 sekunder før tid fik tre af vores spillere med den sidste kraftindsats stoppet et gennembrud fra deres hærdebrede venstrehåndsspiller. Martin Dohm, Ebbe og Morten nærmest lå ovenpå ham for at forhindre udligningen. Men på det efterfølgende tremeter blev bolden kastet tilbage til deres bedste skytte, som scorede på et langskud, som Frederik kun lige fik fingrene på. Sølle to sekunder var vi fra sejren. En ting i den kamp, der glæder træneren, er, at de fem mål blev scoret fra venstre fløj, højre fløj, højre back og centerbagspiller. Altså fra mange forskellige positioner, hvilket vidner om, at alle på hver deres måde bidrog til resultatet.

Så skulle målscoren afgøre Brabrands skæbne i kampene mod Levring. Hvis de altså overhovedet kunne besejres. For det tydede meget nemlig ikke på i det meste af kampen. Midt i anden halvleg var vi bagud med fire. For flere af spillerne var grænsen simpelthen nået. Martin Kristensen lå på gulvet ude ved udskiftningsbænken i en blanding af udmattelse og smerte, Martin Dohm var frustreret over ikke at kunne læse, hvordan deres farlige nr. 2 skulle dækkes, når han lavede overgang fra fløjen, Frederik Lauesen humpede rundt med ondt i foden. Og skuffelsen var tydelig i øjnene hos flere af de andre spillere. Men inde på banen tog Ebbe og Morten fat i angrebet. Og Nikolaj lukkede af for nr. 2. På fem minutter blev et stort nederlag vendt til sejr. Og alle spillere sprang jublende i vejret, da Brabrands sidste mål blev sat ind i aller sidste sekund. Sejren blev på to mål. Drengene lærte, at det aldrig kan betale sig at give op, og at man selv har en meget stor indflydelse på, om det går godt eller skidt. Er vi nu i finalen, blev der spurgt.

Men ak. Næsbys kamp mod Levring afgjorde Brabrands skæbne. I tilfælde af sejr til Levring eller uafgjort eller en kneben sejr til Næsby på et mål var finalepladsen klar.

I hvert fald forældre og trænere var spændte og sad klar til at heppe på Levring. De fleste af drengene - ja, de gik ud for at spille computer i forhallen. Et vidnesbyrd om drengenes perspektiv, som det er godt at huske for både forældre og trænere. Desværre blev der aldrig spænding om udfaldet. Levring havde sendt sin stærke målmand til konfirmation, og Næsby vandt med seks mål.

Stævnet var slut. Men tre sejre, en uafgjort, et nederlag og en placering på en delt 3. plads var slet ikke så dårligt et resultat.

Vigtigst af alt tror vi, at drengene havde en sjov tur. De var som sædvanlig skønne at være sammen med. Søde og rare. Ingen disciplinære problemer. Gode kammerater – med hver især deres input til fællesskabet.

Vi var også sammen med pigelilleputterne – og denne gang var to hold årgang 98’ere med. Og hvis drengene ellers bliver ved med at gå til håndbold, er det jo børn, som de bliver ved med at følges med hele deres ungdom.

Tak for lån af jeres drenge

Mange hilsener
Klaus og Michael

15/4 Nye træningstider fra 21. april:

mandag i Brabrand-Hallen 2 kl. 17-18.30

fredag i Brabrand-Hallen 1 kl. 17.30-18.30