U10 Drenge B, årg. 1998/99
![]() Klik for stort billede
U10 Drenge C, årg. 1998/99
![]() Klik for stort billede
Stående fra Venstre Lars, Magnus, Viktor, Jeppe O, Jeppe S, Oliver,
Klaus Sidden fra venstre, Rasmus, Rune
Til den kommende U-10 drenge gruppe – årgang 1999 og 2000
Vi starter træningen mandag den 4. maj. Vi har fået tider mandage i hal 2 og fredage i hal 1. Træningstider frem til sommerferien bliver: Mandage: kl. 15.45 - 17.15 Fredage: kl. 14.45 - 16.15 Vi mødes ved hver træning omklædt i bordtennis(rummet under cafeteriaet) til opvarmning. Opvarmningen tager et kvarter og herefter har vi en time i hallen. Træningen afsluttes hver gang med fælles udstrækning og beskeder(tager ca. et kvarter). Allerede nu vil vi gerne bede jer om at sætte tre kryds i kalenderen: Mandag den 11. maj afholdes forældremøde for den nye U-10 gruppe. Det vil ske i forlængelse af træningen og mødet starter kl. 17.15. Søndag den 24. maj afholdes en udendørs håndboldturnering i Bjerringbro, hvor Brabrand har en lang tradition for at deltage. Det er en fantastisk dag med masser af håndbold, sjov og spas ude i den friske luft. Vi håber alle har lyst til at tage med. Søndag den 14. juni afholdes Danske Bank cykelløb ved Brabrandhallen. Hvad det præcist går ud på får i meget mere at vide om senere. Vi glæder os meget til den kommende sæson og ser frem til at komme i gang. Trænerne Martin Appel Loft, Mikkel Staffensen, Jeppe Søllingvraa
Kære U 10-spillere og forældre
Efter juleferie og Thy-Cup er vi klar til forårssæsonen, og vi glæder os. Status på efterårssæsonen må være, at der er grøde i Brabrand IF’s drengeafdeling. Der er nu 17-18 U10-drenge, som træner stabilt mandag og fredag, og som fungerer godt både socialt og sportsligt. B-holdet fortsætter i B-rækken, mens D-holdet nu rykker op til større udfordringer i C-rækken. Desuden har årgang 2000 lavet et tredje hold, som spiller kampe på stor bane. B-holdet blev det mest scorende hold i sin række, men fordi det samtidig lukker mange mål ind, fordi forsvarsbevægelserne ikke altid er så skarpe som skuddene i den anden ende, så blev det næstsidst i den tætte række. Men det er altså den næstbedste række i kredsen, og der var kun fire hold i den bedste. B-holdet fik mange fine sejre i løbet af sæsonen og sluttede af med at vinde over VRI, som holdet havde tabt til med ni mål i det første opgør. D-holdet var helt suveræn i sin række. Vandt alle kampene sikkert og scorede ligeledes mange mål – mens Rasmus B. kun lod få gå ind. De mange nye spillere udvikler sig hurtigt, spiller godt sammen og er via deres gode fysik og motorik allerede dygtige håndboldspillere. Lige så stille bliver også deres håndboldteknik bedre. Thy Cup var en rigtig god oplevelse. Når 9-10-årige drenge er væk i fire dage og tre nætter er der naturligvis altid små udfald hos nogle af drengene, der savner mor og far. Men de er sjældne og ikke mere, end at både drengene og vi trænere sagtens kan håndtere det. Sportsligt gik det fornuftigt med sejre og nederlag. Tre sejre og fire nederlag til B-holdet og fire sejre og fire nederlag til D-holdet (nu C-hold) vidner om, at niveauet er godt – men også at der er udviklingsmuligheder. B-holdet, som jeg så mest, vandt to kampe sikkert og tabte to kampe i den indledende pulje om søndagen. Søndag og mandag blev det til en sejr og to nederlag i B-slutspillet. Når man ser på holdet, spiller de noget af det pæneste håndbold, som vi så i lilleputrækken. De har et hurtigt grundspil og spiller bolden flot rundt. De er gode til hopskud. Samtidig spiller de bolden hurtigt og flot op af banen, når vi erobrer bolden. En dommer var så venlig efter den første kamp at komme hen til os og sige, at vi ville nå rigtig langt i turneringen. Vi endte dog nogenlunde midt i rækken, for spillerne mangler evnen til individuelt til at sætte deres modstander af, og samtidig har de svært ved at forhindre en fintestærk og hurtig modstander i selv at gå igennem vores forsvar. Indimellem mangler der dynamik. Det er derfor nogle af de ting, som vi vil arbejde med i foråret. Vi oplevede i nogle af kampene, at vi simpelthen havde svært ved at forhindre modstandernes bedste spillere i at score mange mål – vi kunne til gengæld glæde os over at få mange spillere på scoringslisten. En god ting i det lange perspektiv. C-holdet fik en hård start på turneringen med to klare nederlag mod gode modstandere. Men den slags lærer man af, hvis man fokuserer på de ting, som går godt. Og det gjorde både spillerne og deres trænere Lars og Martin Loft. Det lykkedes at få en sejr hjem i puljespillet og i C-slutspillet blev det til tre sejre og et nederlag. Spillernes glade ansigter, da de tirsdag morgen hoppede ud af bussen efter den sidste sejr, vidner om en rigtig god oplevelse for dem. Jeg så kun holdets to første kampe, men Martin Loft var dybt imponeret over drengene. Vigtigst af alt – for Thy Cup handler også om ”social håndboldopdragelse” – kan det konkluderes at de 14 drenge, som var af sted havde en god tur med masser af godt samvær. De var i svømmehallen flere gange, på diskotek og tilbragte megen tid på gymnasiet, hvor vi sov, med bordtennis, bob-spil og kampe i klasseværelset med en blød bold. De sov og gik sammen på kryds og tværs af de to hold. Den sidste stævnedag var alle drengene inde i Thy-hallen for at støtte vores damejuniorer, der spillede finale. De sang slagsange med de yngre pigespillere og nåede lige ind på halgulvet til den store fælles runddans efter sejren. Ingen foretrak de ledige computere i forhallen. Thy Cup var alt i alt en forrygende succes for både drengene og klubben, der havde tre hold i finalen, så vi kan kun opfordre til, at så mange drenge som muligt tager med næste gang, vi tager til stævne. Det er udviklende på alle områder. Næste stævne bliver Humlebi Cup i påsken. Tak til alle de fremmødte forældre – og især Michael (Nikolajs far) for hans hjælp med B-holdet, og Martins, Martins, Rasmus’ og Jeppes mødres bidrag til forplejningen med kager og boller. Hvis jeg har glemt nogen er det utilsigtet. I den nye sæson vil vi som sagt bl.a. fokusere på drengenes individuelle udvikling – blandt andet prøve at udvikle deres håndboldmotorik, individuelle finter, forsvarsbevægelser, målmændenes teknik etc. Men samtidig vil vi arbejde på at give dem forståelsen af, at man ikke kun er god, når man scorer mål – men at det er lige så vigtigt at dække godt op, lave de gode afleveringer og at udvikle sin teknik. Det må i forældre også gerne bakke op, når I snakker med drengene. I den kommende sæson vil vi formentlig rykke mere rundt på spillerne forstået på den måde, at nogle drenge fra C-holdet engang imellem vil blive bedt om at spille på B-holdet og omvendt. Det er ikke for at ”rykke” nogen op eller ned. Men et par af B-holdets spillere kan have godt af at få lidt mere modstand – som Jeppe Sørensen for eksempel allerede har prøvet – mens et par af B-holdets spillere på den anden side vil have godt af at få en udfordring med at skulle tage mere ansvar og i højere grad være med til at styre spillet på C-holdet. Vi skal naturligvis nok tale med den enkelte spiller, når det sker. Men nu er i forældre også klædt på til at snakke med jeres drenge om det. Under alle omstændigheder er vores røde tråd som altid, at drengene skal have det sjovt, de skal være gode kammerater, de skal udvikle sig maksimalt håndboldmæssigt, og opleve at ingen spillere er vigtigere end andre. Til slut skal der lyde et håb om, at drengene vil fortsætte den gode træningsintensitet og møde flittigt op. Det er skønt, at se drengene, når de glade springer ind i hallen. Det, at så mange møder op til træning, sikrer, at den også bliver god – ligesom den enkelte spiller udvikler sig hver gang, han træner. Vi glæder os til at se jer i hallen. Første træning er mandag den 5. januar. Første kamp bliver allerede på søndag den 11. januar. Mange hilsner Klaus, Michael og Lars
Kære U10-drenge og forældre
Så er en forhåbentlig god sommerferie overstået, og vi begynder håndboldtræningen igen mandag 11. august kl. 17.00 – 18.30 i Brabrand Hal 2. Ugens anden træningsdag bliver som hidtil fredag kl. 17.30 – 18.30. Vi glæder os til at se jer. I kan stadig se aktivitetsplanen på Brabrand IF’s håndboldafdelings hjemmeside. Vi har på nuværende tidspunkt to yderligere tilføjelser til denne. 20. august kl. 19 er der generalforsamling i håndboldafdelingen. Her opfordres alle forældre til at møde op og støtte kandidater fra børnegruppen, så denne også kan blive repræsenteret. (I behøver ikke frygte at blive opfordret – interesserede forældre har meldt sig). 24. august er der sponsorcykelløb, hvor klubben har mulighed for at tjene en ekstra skilling ved at børn og forældre cykler en tur sammen. Det vil der komme særskilt information om. Vi håber at I alle er klar til en ny og spændende sæson, hvor fokus som hidtil er på, at vi skal have det sjovt, være sammen med gode kammerater, udfordre hinanden, have spændende oplevelser og blive dygtigere til at spille håndbold. Der er stadig plads til flere spillere, så har du en kammerat, der har lyst til at prøve kræfter med håndbold, så bare tag ham med. Vi glæder os til at begynde. Mange hilsener Glenn, Michael og Klaus PS 1: Til slut lige en praktisk information. Klaus skal på reportagerejse 17. august og fire uger frem og vil i den periode ikke være med til træningen, men derefter er han stærkt tilbage igen.
Kulturminister: Charlotte Husted Lauesen (Frederiks mor): 86150418
Trafikminister: Poul Eriksen (Ebbes far): 86752914 Fødevareminister: Birgit Kristensen (Martins mor): 86950985 Sundhedsminister: Bendt Kristensen (Martins far): 86950985 Socialminister: Tinna Budtz og Helle Dragsbæk (Rasmus' mor og Mathias' mor):86150173 og 86150959 Udenrigsminister: Michael Niemann (Nikolajs far): 86260909 |